Jeg ønsker hermed at give Manuela Rasmussen min anbefaling, som coach og leder.

Jeg har over en årrække profiteret af at have Manuela som coach og sparring. Manuela har en udsøgt evne til at identificere problemstillinger, og stille de spørgsmål der giver den rette selvindsigt og herefter den helt rigtige vej til at adressere dem.

Når jeg over for mit netværk beskriver hvad hun som coach kan, plejer jeg at sige, at hvis man ikke vil opdage sandheden, skal man ikke spørge hende. Den serveres uden pynt og med stor menneskelig respekt.

Manuela evner at gøre coaching situationsbestemt, og hun har det jeg vil kalde ægte empati. Den evne værdsætter jeg både som arbejdsgiver og arbejdstager.

Anbefaling.

Hvis du søger en leder der kan organisere med respekt og menneskelighed. Kan sætte skub i tingene og strukturere en hverdag. En leder der løfter arbejdsånden op over det kunderne forventer, så vil jeg kraftigt anbefale en samtale med Manuela Rasmussen. Forvent at Manuela er meget vidende, top professionel og tro mod sine foresatte og ansatte.

Manuela kan efter min mening indgå i enhver virksomhed, der har interesse i, at udvikle deres markedsposition indefra.

Kort sagt!

”Jeg ser absolut mig selv samarbejde med eller arbejde for Manuela Rasmussen.”

– Iværksætter og konsulent Per Olsen